-
Sten kastet mod tog med FC København-fans inden kamp
来源: BDK Borsnyt / 27 10月 2024 05:27:06 America/Chicago
Et tog, der søndag formiddag har bragt fans af FC København ud til fodboldkampen mod Brøndby, blev ramt af stenkast. Det oplyser fodboldmediet bold.dk. Idet toget passerede Brøndbyøster Station, blev der kastet sten mod det, oplyser vicepolitiinspektør Kim Erik Hansen. Kampen og risikoen for ballade har medført en stor politiindsats, og som optakt kom justitsminister Peter Hummelgaard (S) fredag med en opsang efter en lang række tilfælde, hvor betjente er kommet til skade. - For mig at se har vi at gøre med en kultur, hvor det er legitimt at begå vold mod politiet. Det er helt og aldeles uacceptabelt. Vi så absurde scener, sidste gange Brøndby IF og FCK spillede mod hinanden, udtalte ministeren og henviste til en kamp i september. Han håber, at klubberne tager større ansvar. Lørdag aften tørnede voldelige fans sammen ved Glostrup Bodega. Resultatet var mange smadrede ruder. Desuden kom en mand i 30'erne til skade med snitsår, oplyser politiet. Opgøret er sat til at begynde klokken 12, hvilket er et forsøg på at dæmpe uroligheder mellem fans. I øvrigt har politiet pålagt Brøndby at tilbageholde FCK's fans i op til en time på stadion, mens hjemmeholdets fans forlader området. Kampen betegnes af politiet som en højrisikokamp. Ved tidligere opgør har der været uroligheder, vold og ballade. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/indland/sten-kastet-mod-tog-med-fc-koebenhavn-fans-inden-kamp